ATP's centrale rolle i energimetabolismen blev opdaget af Fritz Albert Lipmann og Herman Kalckar i 1941. De tre processer for ATP-produktion omfatter glykolyse, tricarboxylsyrecyklussen og oxidativ phosphorylering.
Hvem opdagede adenosintrifosfat?
ATP – den universelle energibærer i den levende celle. Den tyske kemiker Karl Lohmann opdagede ATP i 1929. Dens struktur blev klarlagt nogle år senere, og i 1948 syntetiserede den skotske nobelpristager i 1957 Alexander Todd ATP kemisk.
Hvor findes adenosindiphosphat?
ADP opbevares i tætte kroppe inde i blodplader og frigives ved blodpladeaktivering. ADP interagerer med en familie af ADP-receptorer fundet på blodplader (P2Y1, P2Y12 og P2X1), hvilket fører til blodpladeaktivering.
Hvorfor kaldes ADP adenosindiphosphat?
Når én phosphatgruppe fjernes ved at bryde en phosphoanhydridbinding i en proces kaldet hydrolyse, frigives energi, og ATP omdannes til adenosindiphosphat (ADP). … Denne frie energi kan overføres til andre molekyler for at gøre ugunstige reaktioner i en celle gunstige.
Hvorfor er ADP vigtigt?
ADP er essentiel i fotosyntese og glykolyse. Det er slutproduktet, når adenosintriphosphat ATP mister en af sine fosfatgrupper. Den energi, der frigives i processen, er vant tilsætte gang i mange vitale cellulære processer. ADP omdannes til ATP ved at tilføje en fosfatgruppe til ADP.
