En blastocoel (/ˈblæstəˌsiːl/), også stavet blastocoele og blastocele, og også kaldet blastocyst-hulrum (eller sp altnings- eller segmenteringshulrum) er et væskefyldt hulrum, der dannes i blastula (blastocyst) af tidlige amfibie- og pighuderembryoner eller mellem epiblasten og hypoblasten hos fugle, krybdyr og …
Hvad er blastocoel hos mennesker?
Definition. navneord. Det oprindelige, væskefyldte hulrum inde i de tidlige former for embryo, f.eks. af blastula.
Hvilke celler udgør blastocoel?
Blastocysten (Figur 14-1, dag 5) består af et lag af trofoblastiske celler, som vil udvikle sig til fosterdelen af placenta, en indre cellemasse, som vil udvikle sig til embryonet og et hulrum, blastocoel, som bliver til blommesækken.
Hvordan dannes blastocoel?
Blastocoel er et produkt af embryogenese, som dannes, når embryonet bliver implanteret i livmoderen. Efter 30 minutters dannelse af zygote sker 1. sp altning (lodret). Efter næste 30 min. … Efter 72 timers hurtige sp altninger dannes et 16-cellet stadium kaldet Morulla (4. sp altning).
På hvilket udviklingstrin dannes blastocoel?
Ordet del coel (udtales seel) kommer fra græsk, hvilket betyder hulrum eller hule. Processen, der danner blastocoel, kaldes endda kavitation: skabelsen af en hule. Dette særlige væskefyldte rum begynder at dannes påomkring den femte dag efter befrugtning i den lille kugle af celler, der vil blive til et nyt væsen.
