Praenomen (klassisk latin: [prae̯ˈnoːmɛn]; flertal: praenomina) var et personligt navn valgt af forældrene til et romersk barn. Den blev først skænket dies lustricus (lustrationens dag), den ottende dag efter en piges fødsel eller den niende dag efter en drengs fødsel.
Hvorfor har romerne 3 navne?
Nogle romere havde mere end ét kognomen, og i aristokratiske familier var det ikke uhørt, at individer havde så mange som tre, hvoraf nogle kunne være arvelige og nogle personlige. Disse efternavne var oprindeligt karakteristiske for patricierfamilier, men med tiden blev cognomina også erhvervet af plebeierne.
Hvad var det mest almindelige romerske navn?
De mest populære romerske navne var Appius, Aulus, Caeso, Decimus, Gaius, Gnaeus, Lucius, Mamercus, Manius, Marcus, Numerius, Publius, Quintus, Servius, Sextus, Spurius, Titus og Tiberius. Disse navne er forankret i arv og historie.
Hvad var betydningen af nomenet?
Nomen var et væsentligt element i den romerske nomenklatur gennem den romerske historie, selvom dets anvendelighed som et kendetegn faldt brat efter Constitutio Antoniniana, som effektivt gav nomenet "Aurelius" til et stort antal nye berettigede borgere.
Havde gamle romere efternavne?
Havde romerne efternavne? Ja,Romerne havde efternavne. Romernes navnesystem er meget unikt med et fornavn, et efternavn og et ekstra navn. Efternavnene var mest almindelige blandt romerne af lavere rang, som havde dobbelte efternavne.
