Fra mellemfransk fortabt, fra sent latin prōdigālis (“spildfuld”), fra latin prōdigus (“ødsel, overdådig, fortabt”), fra prōdigō (“at forbruge, ødsle, drive frem"), fra prōd- [fra prō ("før, frem")] + agō ("at køre").
Hvad er grundordet til fortabelse?
1500, af personer, "givet til ekstravagante udgifter, overdådige, ødselagtige", en tilbage-formation fra fortabelse, eller ellers fra fransk fortabt og direkte fra sen latin prodigalis, fra latin prodigus "ødsel," fra prodigere " køre væk, spild, " fra pro "frem" (fra PIE-rod per- (1) "frem") + agere "for at sætte i …
Hvad betyder fortabelse?
1 et tilfælde af at bruge penge eller ressourcer uden omhu eller tilbageholdenhed.
Hvor kom den fortabte dreng fra?
Hvor kommer den fortabte dreng fra? Adjektivet fortabt er dokumenteret på engelsk i 1400-tallet, ultimately fra latin prōdigus, "ekstravagant, overdådig." Dengang som nu karakteriserer fortabt en person, der er hensynsløs med penge. Fra og med det 16. århundrede er fortabt barn blevet brugt som et substantiv for en sløseri.
Hvor kom ordet, der stammer fra?
gammelengelsk hwilc (vestsaksisk, anglisk), hwælc (nordumbrisk) "hvilket" forkortelse for hwi-lic "af hvilken form, " fra proto-germansk hwa-lik-(kilde også til oldsaksisk hwilik,oldnordisk hvelikr, svensk hvilken, oldfrisisk hwelik, mellemhollandsk wilk, hollandsk welk, oldhøjtysk hwelich, tysk welch, gotisk hvileiks "which"), …
