Definition af vestgotisk i den engelske ordbog Definitionen af vestgotisk i ordbogen er af eller relateret til et medlem af den vestlige gruppe af goterne, som blev drevet ind på Balkan i slutningen af det 4. århundrede e. Kr.
Hvordan staver man vestgoterne?
Vsigoterne (/ˈvɪzɪɡɒθs/; latin: Visigothi, Wisigothi, Vesi, Visi, Wesi, Wisi) var et tidligt germansk folk, der sammen med østgoterne udgjorde to store politiske enheder af goterne inden for Romerriget i senantikken, eller hvad der er kendt som folkevandringstiden.
Hvad betyder VISI på vestgoterne?
Ordoprindelse for vestgoterne
C17: fra senlatinsk Visigothī (pl), af germansk oprindelse, visi- betyder måske: vest.
Hvornår blev vestgoterne spanske?
Spanien bliver en del af det vestgotiske imperium
I det 4. århundrede e. Kr. blev den iberiske halvø invaderet af germanske stammer (suevi, vandaler og alaner).
Hvad kaldte goterne sig selv?
Visigoth var navnet givet til goternes vestlige stammer, mens dem i øst blev omt alt som østgoterne. Vestgoternes forfædre gennemførte en vellykket invasion af Romerriget, begyndende i 376, og besejrede dem i sidste ende i slaget ved Adrianopel i 378 A. D.
