II 23 kan ganske enkelt opsummeres som følger: Aristoteles udt alte den perfekte form for en induktiv syllogisme, selvom han begrænsede den til én stemning og figur, og selvom han retfærdiggjorde dens gyldighed i opregningen af detaljer.
Brugte Aristoteles induktiv eller deduktiv begrundelse?
Den græske filosof Aristoteles, som anses for faderen til deduktiv ræsonnement, skrev følgende klassiske eksempel: P1.
Hvilken type ræsonnement brugte Aristoteles?
For at studere og stille spørgsmål fuldstændigt, så Aristoteles logik som det grundlæggende ræsonnement. For at tænke logisk var man nødt til at anvende syllogismen, som var en tankeform bestående af to præmisser, der førte til en konklusion; Aristoteles lærte, at denne form kan anvendes på alle logiske ræsonnementer.
Hvem troede på induktiv ræsonnement?
Aristoteles tog en induktiv tilgang, der understregede behovet for observationer til at understøtte viden. Han mente, at vi kun kan ræsonnere ud fra kendelige fænomener. Derfra bruger vi logik til at udlede årsager. Debatten om ræsonnement forblev stort set den samme indtil Isaac Newtons tid.
Hvad er induktiv ræsonnement ifølge Aristoteles?
Ifølge Aristoteles starter videnskabelig viden fra det, der allerede er kendt… … Forskellen mellem syllogisme og induktion er som følger: "induktion er udgangspunktethvilken viden selv om det universelle forudsætter, mens syllogismen udgår fra det universelle" (V1. 3 s.
