Sharecropping var udbredt i syd under genopbygningen efter borgerkrigen. Det var en måde, hvorpå jordejere stadig kunne beordre arbejdskraft, ofte af afroamerikanere, for at holde deres gårde rentable. Den var falmet de fleste steder i 1940'erne. Men ikke alle steder.
Hvilket år sluttede sharecropping?
Den store depression, mekanisering og andre faktorer førte til, at sharecropping forsvinder i 1940'erne.
Hvordan fungerer sharecropping i dag?
Arbejdere kan leje jordlodder af ejeren for en vis sum og beholde hele afgrøden. Arbejdere arbejder på jorden og tjener en fast løn fra jordejeren, men beholder noget af afgrøden. Ingen penge skifter hænder, men arbejderen og jordejeren beholder hver sin del af afgrøden.
Hvorfor er sharecropping dårlig?
Sharecropping var dårlig fordi det øgede mængden af gæld, som fattige mennesker skyldte plantageejerne. Sharecropping lignede slaveri, for efter et stykke tid skyldte andelshaverne så mange penge til plantageejerne, at de var nødt til at give dem alle de penge, de tjente på bomuld.
Hvem tjente på sharecropping?
Forklaring: Landsejeren fik 50 % af overskuddet uden anstrengelse eller risiko. Folket, der deltog (norm alt befriede slaver og nogle få fattige hvide) gjorde alt arbejdet. Delboerne måtte ofte låne penge til frø og gødning for at plante afgrøderne.
